Hvordan foregår behandling

Copyright © All Rights Reserved

Når du ankommer

Din hund eller kat skal have lov til at snuse lidt rundt i de nye omgivelser og hilse på mig i det tempo, som passer det enkelte individ. Den tid bruger jeg på at observere hvordan hunden frit bevæger sig rundt. Vi snakker lidt samt udfylder en journal, hvor i jeg noterer mine fund.

 

Behandling

Behandlingen foregår altid på hundens præmisser.

 

Oftest vil jeg gerne se hunden gå samt udføre forskellige hverdags aktiviteter for at se bevægemønster. Dette kan optages på video for at sammenligne før/efter behandling samt fra gang til gang.

 

Dernæst skal jeg mærke på muskulaturen samt vurdere om der evt. findes asymmetri i kroppen, som der skal arbejdes med.

 

Udfra mine fund vil jeg vurdere hvilken behandling jeg vil benytte. Derfor kan behandlingen variere fra gang til gang og enten være manuelle teknikker, laser, el-stimulering samt forskellige øvelser. Ofte vil de forskellige tiltag kombineres. Hvor det vurderes at være relevant kan tør- eller vandløbebånd også benyttes.

 

Du skal være tilstede med din hund. Du skal være en aktiv del af behandlingen!

 

Hjemmeøvelser

Hjemmeøvelser bliver gennemgået og du skal selv afprøve dem, således at du føler dig tryg på at gøre det derhjemme. Træningen hjemme er vigtig i fysioterapi og skal gøres lidt men ofte

 

 

Efter behandling

Din hund kan være meget træt, hvilket er helt naturligt. Derfor skal hunden have ro og ingen lange turer eller leg med andre hunde de første 24-48 timer efter endt behandling. Hunden skal have tilgang til massere af vand.